Nyheder for Apotekerne


Temadag efterår 2024

Invitation til temadag 2024

- inspirerende temadag med fokus på kulturelle forskelle

Køn, baggrund, værdier, tøj- eller musiksmag. I dit arbejde støder du på mange forskellige mennesker - både blandt kunder og blandt dine kolleger. Forskelighed kan fremme kreativitet og give nye løsninger, men forskellighed kan også skabe udfordringer i arbejdet. Især når du er presset. På de danske apoteker arbejder mange mennesker med baggrund i forskellige kulturer, derfor sætter vi på temadagen 'Det gode arbejdsmiljø i en multikultur - kulturforståelse og mangfoldighed' fokus på kulturelle forskelle med målet om at styrke samarbejdet og udnytte mangfoldigheden til at skabe mere arbejdsglæde og flow i hverdagen.

 

På temadagen for apotekets arbejdsmiljøgruppe får du

  • konkrete redskaber til at håndtere kulturelle forskelle og arbejdsmiljølovens krav på dit apotek
  • mulighed for at omsætte dagens læring til din arbejdsplads
  • opdatering på de nye regler i arbejdsmiljøloven, der er relevante for jeres daglige arbejde med APV

 

Temadagens program

Plenum: Oplæg om kulturforståelse og samarbejde

Workshop 1 - Hvad sker med os som mennesker i mødet med de mange små påvirkninger fra dagligdagen.

Workshop 2 - Den nye arbejdsmiljølovgivning og hvilken betydning det har for APV-arbejdet på apoteket.

 

Alt det praktiske

Tid og sted: Onsdag den 6. november 2024 - Comwell Middelfart

                    Torsdag den 21. november 2024 - Aarhus, Horisont Hotel - og Kursuscenter

                    Tirsdag den 26. november 2024 - Comwell Roskilde

                            

Form:           Formiddagen har et fælles tema og om eftermiddagen deltager du i 2 Workshops

 

Varighed:     Temadagen er et heldagskursus fra kl. 9:00 - 16:00, og der er morgenkaffe fra kl. 8:30.

Temadagen gælder som én dags supplerende efteruddannelse for arbejdsmiljøgruppens medlemmer. Alle deltagere modtager kursusbevis for dagen.

 

Målgruppe:   Temadagen retter sig primært mod apotekets arbejdsmiljøgruppe, men andre interesserede er også meget velkommen - det kunne fx være ledere og tillidsrepræsentanter.

 

Pris:               Prisen for temadagen er kr. 2.500,- ex moms pr. deltager.

 

Tilmelding:    Online tilmelding er åben - tilmeld dig via linket.

Du kan også ringe på tlf.: 7010 8600 eller send en mail til Connie Moss - cm@crecea.dk

HUSK at oplyse navn og titel på deltager samt en faktura adresse.

 

Undervisere:  Oplægsholdere på temadagen er Maja Frahm Oue og Hans Marstrand fra CRECEA A/S

 

Materiale:      Slides fra oplæg mv. - Se under afsnit 'Materiale fra Kurser og Temadage' 


Middelfart 6. nov 2024 - TilmeldingAarhus 21 nov 2024 - TilmeldingRoskilde 26 nov - TilmeldingInvitation til temadag efterår 2024

Arbejdsmiljøuddannelse 2024

CRECEA afholder Den Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse for apotekere den 11 - 12 - 13 november 2024 

 

UDDANNELSEN er booket - kontakt cm@crecea.dk eller skriv dig på ventelisten i forhold til et evt. afbud

 

NÆSTE Arbejdsmiljøuddannelse afholdes den 8-10 april 2025 - kontakt cm@crecea.dk for reservering af plads på uddannelsen

 

 

Medlemmer af apotekets arbejdsmiljøgruppe skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse - apotekeren er dog undtaget - men er meget velkommen.

På CRECEAs uddannelse er der udelukkende deltagere fra apoteker, hvilket giver en optimal mulighed for erfaringsudveksling og netværk.

 

På kurset skal du selvfølgelig igennem en række generelle love og regler på området bl.a.:

  • Hvilke opgaver har du i arbejdsmiljøgruppen på apoteket?
  • Hvordan udarbejder man en APV?
  • Hvad er en arbejdsulykke - eller en arbejdsbetinget lidelse?
  • Hvordan involverer du kollegerne?

 

På uddannelsen får du også indsigt i det særlige arbejdsmiljø, der er på apoteket. Det er fx tackling af vanskelige kundesituationer, håndtering af returmedicin, farligt gods, blanding af penicillin osv.

På uddannelsens 2. dag undervises der bl.a. i psykisk arbejdsmiljø samt forebyggelse af sygefravær på apoteket.

 

Arbejdsmiljøuddannelsen finder sted den 11-12-13 november 2024 

Sted: Severin kursuscenter, Skovsvinget 25 - 5500 Middelfart

Overnatning: Ved tilmelding skal du vælge om du ønsker overnatning - der er mulighed for at tilkøbe overnatning allerede fra den 10. november 2024. Pris pr. overnatning (inkl. aftensmad og 1 øl/vand) kr. 1.300 pr. deltager.

 

Pris: pr. deltager for 3 dages kursus - inkl. undervisningsmaterialer kr. 4.995,- excl. moms.

Tidspunkt: 1. dag kl. 09:00-17:00 - 2. dag kl. 09:00-17:00 - 3. dag kl. 08:00-15:00

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Connie Moss på telf. 7010 8600 eller på mail: cm@crecea.dk 


Link til tilmeldingInformation om arbejdsmiljørepræsentant

Et uvildigt sparringsrum!

Et uvildigt sparringsrum, hvor det gode kan gøres bedre - Projekt 'Ledelse af trivsel på apoteket'

 

Siden september 2022 har CRECEAs konsulenter, som del af projektet ’Ledelse af trivsel på apoteket’, afholdt samtaler med rigtig mange apotekere over hele landet - og muligheden for sparring fortsætter i resten af 2024, så du kan stadig nå at være med!

 

Projekt ’Ledelse af trivsel på apoteket’ er en mulighed for apotekeren for at få sparring på, hvordan fx trivslen og det psykiske arbejdsmiljø kan udvikles og styrkes. I samtalerne tages der altid udgangspunkt i apotekerens særlige ønsker, og samtalerne har været anledning til mange gode snakke og oplevelser. Maja oplyser, at hun i forbindelse med denne ledelsessparring jo står udenfor branchen, men hendes mangeårige kendskab til branchen gør hende i stand til, med helt uvildige øjne, at give apotekerne sparring på netop deres helt særlige udfordringer.

 

Kontakt CRECEA 70108600 / Maja Frahm Oue fra apotekergruppen og benyt dig af muligheden for sparring.

 


Nyhedsbrev - Et uvildigt sparringsrum

'Den gode trivselssamtale på apoteket'

”Den gode trivselssamtale på apoteket –en til en- samtalen”. Formålet med en god trivselssamtale er at skabe et godt arbejdsmiljø ved at forebygge arbejdsskader, stress og andre psykosociale belastninger. Gode trivselssamtaler kan være med til at forebygge længerevarende sygefravær men også til at fastholde gode og dygtige medarbejdere på apoteket.

I dette nyhedsbrev kan apoteket få inspiration/vejledning til den gode trivselssamtale. CRECEA præsenterer en enkel og simpel model, og vi anbefaler, at TRIO (TR, AMR og ledelse) drøfter lokalt, hvordan apoteket kan arbejde med trivsel fx ved hjælp af den individuelle samtale med medarbejderne.

 

På webinaret den 27. september 2023 præsenterede Anna Mathiasen fra CRECEAs apotekergruppe en model for trivselssamtaler - hvordan I kommer i gang, hvordan gennemføres trivselssamtaler og hvordan følger I op på samtalerne? 


Gense webinar via linkDen gode trivselssamtale

Besøg af CRECEAs ergo-/fysioterapeut

Variation i arbejdet og go’ brug af kroppen når du arbejder på apotek!

 

Som en del af den kollektive aftale med Danmarks Apotekerforening tilbyder CRECEAs apotekergruppe et gratis besøg af en ergo- eller fysioterapeut på apoteket. I forbindelse med forskellige webinarer har CRECEA bl.a. fortalt om god ergonomi på apoteket fx ved skranken og om variation i arbejdet på apotekerne.

 

CRECEA tilbyder nu en ergonomisk vejledning ude hos jer på apotekerne, hvor vi bl.a. vil tale med hver enkelt medarbejder i forhold til go’ brug af kroppen på arbejdet. Besøget kunne fx indeholde:

  • ½ times fælles oplæg på morgenmøde om generelle principper for god ergonomi på apoteket
  • En kort gennemgang med hver medarbejder, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes arbejdsfunktioner
  • En kort afrapportering til apotekets arbejdsmiljøgruppe mundtligt eller skriftligt

 

Eksempler på den individuelle rådgivning:

  • Hvordan placerer du skærm, tastatur, scanner mm, så det passer godt til dig og ikke mindst dit syn?
  • Hvordan er dine arbejdsstillinger ved pakkebordet, IT-arbejdspladsen, skranken?
  • Hvordan indstiller du din stol let og hurtigt, så den passer til dig og dit arbejde?
  • Hvordan bruges en stå-støtte-stol?
  • Og ikke at forglemme - chauffører, bude og servicemedarbejdere - indretning af bil, rengøringsvogne, løft og transport af kasser - bruger du kroppen bedst muligt?

 

Hvis I ønsker det - er der mulighed for at vi kan se på lette og gode øvelser, der giver mere variation i dagligdagen på apoteket. Her henvises også til CRECEAs sidste webinar ’Gode øvelser for muskler og led’, hvor Allan Dehn viste forskellige øvelser - se www.crecea.dk/apoteker.

 

Besøget er som sagt en del af den kollektive aftale med Apotekerforeningen og gratis for det enkelte apotek.

 

Har I lyst til at få besøg af en ergo-/fysioterapeut - så kontakt Karen Boeskov som vil koordinere besøg med en CRECEA-kollega i hele DK.

Karen kan kontaktes på mail: kbo@crecea.dk eller mobil: 2428 9171.

Vi glæder os til at møde jer ude på apotekerne!


Arbejdsskader på apoteket

Arbejdsskader på apoteket - håndtering og anmeldelse. Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade. Arbejdsgiveren har i arbejdsmiljølovens regi pligt til at anmelde en arbejdsulykke, når den har medført fravær i én dag eller mere udover den dag, hvor medarbejderen kom til skade. Anmeldelsen skal ske digitalt senest 14 dage efter den skadelidtes første fraværsdag.

 

CRECEA genudsender materialet om arbejdsskader på apoteket, der er ganske få ændringer, men CRECEA er blevet opmærksom på, at man fra myndighedernes side er blevet skarpere på tidsfristen for anmeldelse af arbejdsulykker.

 

 


Arbejdsskader på apoteket

 

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk