Nyheder for Apotekerne


Invitation til 'Temadag 2023'

Invitation - Temadag efterår 2023

”Hvordan styrker vi arbejdsfællesskabet på apoteket?”

 

Kom og vær med til en spændende temadag for apotekets arbejdsmiljøgruppe! Sammen omsætter vi temadagens program til din arbejdsplads, hvor trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø er en medvirkende årsag til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

CRECEAs temadag 2023 for apotekets arbejdsmiljøgruppe vil bl.a. give deltagerne en opdatering på de nye regler i arbejdsmiljøloven, som har relevans for jer på apoteket. I vil få mulighed for en grundig indsigt i og en genopfriskning i specifikke emner samt mulighed for at få konkrete redskaber med hjem til afprøvning på apoteket.

 

Temadagens program:

  • Ny arbejdsmiljølovgivning med relevans for apoteket
  • Tackling af vanskelige kundesituationer - er vi opdateret på vores apotek?
    • Hvorfor giver social kapital god mening på apoteket?
    • Unge og arbejdsmiljø - hvad viser forskningen? Hvad kan vi gøre på apoteket?
    • Hvordan styrker vi arbejdsfællesskabet på apoteket? - Hvad er det gode arbejdsfællesskab? - Afprøvning af apoteks-dialogspil om det gode arbejdsfællesskab.

 

 Tid og sted:     Onsdag den 25. oktober 2023 - Roskilde, Comwell Roskilde

                         Torsdag den 2. november 2023 - Middelfart, Severin Kursuscenter

                         Tirsdag den 7. november 2023 - Aarhus, Horisont Hotel- og Kursuscenter

                            

 Form:               Formiddagen har et fælles tema og om eftermiddagen deltager du i 2 Workshops

 

Varighed:         Temadagen er et heldagskursus fra kl. 9:00 - 16:00, og der er morgenkaffe fra kl. 8:30. 
                         Temadagen gælder som én dags supplerende efteruddannelse for arbejdsmiljøgruppens medlemmer. Alle deltagere modtager kursusbevis for dagen.

 

Målgruppe:       Temadagen retter sig primært mod apotekets arbejdsmiljøgruppe, men andre interesserede er også meget velkommen - det kunne fx være ledere og tillidsrepræsentanter.

 

Pris:                   Prisen for temadagen er kr. 2.500,- ex moms pr. deltager.

 

Tilmelding:        Online tilmelding er åben - tilmeld dig via linket.

 

Undervisere:     Oplægsholdere på temadagen er Maja Frahm Oue og Anna Mathiasen fra CRECEAs apotekergruppe

 

 


Tilmelding - RoskildeTilmelding - MiddelfartTilmelding - Aarhus

Arbejdsmiljøuddannelse 2024

Den Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse - afholdes den 9-10-11 april 2024

 

Medlemmer af apotekets arbejdsmiljøgruppe skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse - apotekeren er dog undtaget - men er meget velkommen.

På CRECEAs uddannelse er der udelukkende deltagere fra apoteker, hvilket giver en optimal mulighed for erfaringsudveksling og netværk.

 

På kurset skal du selvfølgelig igennem en  række generelle love og regler på området bl.a.:

  • Hvilke opgaver har du i arbejdsmiljøgruppen på apoteket?
  • Hvordan udarbejder man en APV?
  • Hvad med en arbejdsulykke - eller en arbejdsbetinget lidelse?
  • Hvordan involverer du kollegerne?

 

På uddannelsen får du også indsigt i det særlige arbejdsmiljø, der er på apoteket. Det er fx tackling af vanskelige kundesituationer, håndtering af returmedicin, farligt gods, blanding af penicillin osv.

På uddannelsens 2. dag undervises bl.a. i psykisk arbejdsmiljø samt forebyggelse af sygefravær på apoteket.

 

Arbejdsmiljøuddannelsen finder sted den 9 - 10 - 11 april 2024 

Sted: Severin kursuscenter i Middelfart

 

Nærmere information følger i 2024

 


Tilmelding til ArbejdsmiljøuddannelsenInformation om arbejdsmiljørepræsentant

Besøg af CRECEAs ergo-/fysioterapeut

Variation i arbejdet og go’ brug af kroppen når du arbejder på apotek!

 

Som en del af den kollektive aftale med Danmarks Apotekerforening tilbyder CRECEAs apotekergruppe et gratis besøg af en ergo- eller fysioterapeut på apoteket. I forbindelse med forskellige webinarer har CRECEA bl.a. fortalt om god ergonomi på apoteket fx ved skranken og om variation i arbejdet på apotekerne.

 

CRECEA tilbyder nu en ergonomisk vejledning ude hos jer på apotekerne, hvor vi bl.a. vil tale med hver enkelt medarbejder i forhold til go’ brug af kroppen på arbejdet. Besøget kunne fx indeholde:

  • ½ times fælles oplæg på morgenmøde om generelle principper for god ergonomi på apoteket
  • En kort gennemgang med hver medarbejder, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes arbejdsfunktioner
  • En kort afrapportering til apotekets arbejdsmiljøgruppe mundtligt eller skriftligt

 

Eksempler på den individuelle rådgivning:

  • Hvordan placerer du skærm, tastatur, scanner mm, så det passer godt til dig og ikke mindst dit syn?
  • Hvordan er dine arbejdsstillinger ved pakkebordet, IT-arbejdspladsen, skranken?
  • Hvordan indstiller du din stol let og hurtigt, så den passer til dig og dit arbejde?
  • Hvordan bruges en stå-støtte-stol?
  • Og ikke at forglemme - chauffører, bude og servicemedarbejdere - indretning af bil, rengøringsvogne, løft og transport af kasser - bruger du kroppen bedst muligt?

 

Hvis I ønsker det - er der mulighed for at vi kan se på lette og gode øvelser, der giver mere variation i dagligdagen på apoteket. Her henvises også til CRECEAs sidste webinar ’Gode øvelser for muskler og led’, hvor Allan Dehn viste forskellige øvelser - se www.crecea.dk/apoteker.

 

Besøget er som sagt en del af den kollektive aftale med Apotekerforeningen og gratis for det enkelte apotek.

 

Har I lyst til at få besøg af en ergo-/fysioterapeut - så kontakt Karen Boeskov som vil koordinere besøg med en CRECEA-kollega i hele DK.

Karen kan kontaktes på mail: kbo@crecea.dk eller mobil: 2428 9171.

Vi glæder os til at møde jer ude på apotekerne!


Skærmbriller

Synskravene er lidt anderledes, når vi læser på en computerskærm - end når vi læser i en bog eller på et stykke papir. Særligt med alderen kan det udfordre øjnene, når vi i længere tid skal fokusere på skærmen.

Derfor har nogle behov for at bruge en anden brille, end den vi normalt anvender, når vi skal udføre skærmarbejde.

På apoteket er et godt eksempel på særlige udfordringer for synet arbejdet i skranken. Du skal kunne se kunderne ude i salgsområdet, se kunderne tæt på, se på skærm/tastatur, se tekst på etiketter og præparater….…

-          Hvornår skal vi være opmærksomme på behovet for skærmbriller?

-          Regler om skærmbriller

Læs mere om emnet i det vedhæftede nyhedsbrev.


Skærmbriller

Arbejdsskader på apoteket

Arbejdsskader på apoteket - håndtering og anmeldelse. Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade. Arbejdsgiveren har i arbejdsmiljølovens regi pligt til at anmelde en arbejdsulykke, når den har medført fravær i én dag eller mere udover den dag, hvor medarbejderen kom til skade. Anmeldelsen skal ske digitalt senest 14 dage efter den skadelidtes første fraværsdag.

 

CRECEA genudsender materialet om arbejdsskader på apoteket, der er ganske få ændringer, men CRECEA er blevet opmærksom på, at man fra myndighedernes side er blevet skarpere på tidsfristen for anmeldelse af arbejdsulykker.

 

 


Arbejdsskader på apoteket

 

Mere information

Kontakt
CRECEA A/S
T 70 10 86 00
crecea@crecea.dk